Den Nordslesvigske Kvindeforening

uddeler penge for 11. gang 25.okt. 2019

Den Nordslesvigske Kvindeforenings Fond er i år inspireret af 100 års markeringen for genforeningen og dronningens nytårstale.

Derfor er emnet:

Fællesskaber,

der øger kendskabet til
dansk historie og kultur

Vi vil gerne være med til, at de unge generationer får styrket kendskabet til dansk historie og kultur. Projekterne må gerne være grænseoverskridende.

Pengene kommer til udbetaling 25. oktober og kan således bruges til projekter i forbindelse med 2020 markeringen.

Vi giver hovedsagelig til projekter baseret på frivillighed og ansøgerne skal være bosiddende i Sønderjylland.

Der er ansøgningsfrist 30. juni 2019 og ansøgningsskemaet på hjemmesiden skal bruges

Venlig hilsen Henriette H. Jessen

 

Ansøgning

Pengene kan søges af foreninger og institutioner –  og kan bruges til en enkelt event eller til oprettelse af en permanent aktivitet.

For at søge penge fra Den Nordslesvigske kvindeforenings Fond skal du

  • Udfylde dette  Ansøgningsskema – andet tages ikke i betragtning

  • Returnere ansøgningen inden den 30. juni 2019.

Når du har søgt og er blevet tildelt et beløb:

  • Vil du få besked senest i slutningen af september, hvis du er kommet i betragtning.

  • Pengene vil blive uddelt ved en lille festlig begivenhed ved personligt fremmøde på Folkehjem i Aabenraa fredag den 25.okt. 2019.

Fonden

Den Nordslesvigske Kvindeforenings Fond er dannet af de penge der kom ind, ved salget af Rømø Kur og Rekreation og bygningerne til Rønshoved Skolehjem. Begge dele blev solgt i 2007.

Næste arrangement:

Uddeling af fondsmidler den 25. oktober 2019 på Folkehjem.

Generalforsamling

Finder sted den i maj 2020 på Hoptrup Efterskole.
Læs:Årsberetning-2019.pdf

Maj 2017

Den hundredårige der ikke ville dø

Fortællingen om Den Nordslesvigske Kvindeforenings seneste ti år – om livet efter gravøllet.

Læs om arbejdet i den nystiftede fond og i foreningen - og se hvem der har nydt godt af de uddelte millioner.

Læs mere og bestil her

© Webdesign: BS