”Hvilehjemmet” og senere ”Rømø Kur og Rekreation”

Fra Rømøhus til hvilehjem

En af de mest aktive bag hvilehjemmet på Rømø var Pauline Jørgensen, der var gift med frimenighedspræst Jens L. Jørgensen i Skærbæk. Hun var med fra starten og blev senere foreningens udvalgte tilsynsførende med hjemmet.

Rømø-færgen 1919

I 1919 var det en langsommelig og besværlig rejse at komme fra fastlandet til Rømø. Det skete med bl.a. denne færge, som passagerne blev fragtet ud til med hestevogn og robåd.

Da foreningens kvinder ville realisere ideen om et hvilehjem, var det en lang rejse til Rømø. Det var før dæmningens tid og uden rigtige kaj- og broanlæg.

Pauline Jørgensen har fortalt om det første besøg på Rømø og om det resolutte køb i et skrift, der udkom omkring 25 års jubilæet. Jubilæet blev fejret lige efter Anden Verdenskrigs afslutning 1945 – og omfatter således perioden efter den for sønderjyderne meget udmarvende Første Verdenskrig over kriseårene og til slutningen af Anden Verdenskrig:

"Den Nordslesvigske Kvindeforening ejede ved krigens slutning i 1918 en kapital på 50.000 mark – dels samlet i krigsårene af opsparede medlemsbidrag og dels ved gaver. Endnu havde vi ikke drømt om en mulig inflation, men vi var klar over, at disse penge måtte anbringes måske helst i fast ejendom. Vor landsdel var ved den tid fuld af overtrætte og nervøse kvinder, der havde mistet flere af deres kære i krigen (Første Verdenskrig betød 5200 faldne og næsten lige så mange invaliderede) – og hvad var mere nærliggende, end at vi med disse penge oprettede et rekreationshjem. Et hvilehjem til lægedom for de sår, krigen havde slået.

Ved et bestyrelsesmøde i Tinglev fremsatte fru Dinesen, Tønder, tanken om at erhverve en af de mange fraflyttede ejendomme på Rømø. Der blev med det samme dannet et udvalg, der skulle tage sig af sagen, og en tidlig majmorgen kørte fru Højer, fru Moos og jeg fra Trøjborg mod Ballum, hvor vi mødtes med fru Lorenzen og fru Dinesen…

Det var altså på én og samme dag, de handlekraftige damer købte huset, og de gav sig straks til at drøfte planerne for det fremtidige hvilehjem. Man var bl.a. nervøse overfor nogle løse planer om, at færgen til fastlandet fremover skulle gå til Kongsmark. Det ville give øget besvær med at nå frem til hvilehjemmet på sydenden af øen. Ingen drømte dengang i 1920 om den dæmning, der ved 25 års jubilæet var ved at blive færdiggjort..."

Det lille bondehusmed stråtag, som foreningen erhvervede i 1919 blev siden udvidet mange gange

Rømø hvilehjem

Første etape af byggeriet i Kongsmark blev indledt i 1966.

Rømø Kur og Rekreation

Da havnen i Havneby skulle udvides blev rekreationshjemmet eksproprieret og man valgte at flytte til en ejendom i Kongsmark som med årene kom til at hedde Rømø Kur og Rekreation, og der blev med tiden indgået aftale med Sønderjyllands amt og mange fra landsdelen – og senere fra Region Syds område har rekreeret på stedet efter sygehusophold. Mange ældre valgte også selv at betale for ophold da der var hygge, god mad og socialt fællesskab.

Med kommunalreformen i 2008 opsagde amtskommunen aftalen med foreningen og der var så ingen anden udvej end at sælge ejendommen.

Det var en vanskelig beslutning. For at det kunne lade sig gøre skulle der på to på hinanden følgende generalforsamlinger være flertal for salget. Det var en følelsesladet periode, og bølgerne gik højt, men økonomien bestemte.

Rømø Kur og Rekreation
Luftfoto af det færdige byggeri med alle etaper.

Fonden dannes

Rømø Kur og Rekreation havde de seneste år haft røde tal på bundlinien, og nu da vi selv skulle ud og finde alle gæsterne, ville det også være nødvendigt med en gennemgribende renovering.
Ideerne var der, og med den wellnesbølge der svømmede over landet i de år, var der også store krav til den nye situation kurstedet skulle ud og sælge. Det ville beløbe sig til et tocifret millionbeløb, og det så foreningen sig ikke i stand til at investere.

Foreningens formand Rita Jespersen, Aabenraa, udtalte, at det jo aldrig er sjovt at være den der er med til at lukke og slukke noget, som så mange mennesker har været glade for i så mange år. Men det var en nødvendighed. Pengene, der kom ind ved salget, blev placeret i banken, og nu begyndte ideen om en fond at danne sig.

Historie

Den sunde luft på Rømø

Der havde siden 1870- erne været talt om at lave kurbade på Rømø, i lighed med kurbadet i Vesterland på Sild, og i 1890-erne blev det til alvor, takket være den kendte og meget initiativrige (men senere fallerede) pastor Jacobsen i Skærbæk.

Mens de tysksindede entreprenører havde bygget Kaiserhalle ved Lakolk og anlagt en skinnebane med hestetrækkraft tværs over øen, etablerede de sønderjyske kvinder sig mere ydmygt i den sydlige ende og øens næstsydligste hus, Rømøhus. Men det sunde klima var det samme.


 

 

Kilde til artiklen:

Foreningens jubilæumsbog

”Der stod Kvinder bag”

af Sven-Erik Ravn

Forside til Jubilæumsbogen "Der stod Kvinder bag"

som stadig kan købes ved  henvendelse til formanden.

© Webdesign: BS